Beskrivelse

Nag Valset Havre

Valset havre har et højere fedt- og fiberindhold end andre kornarter. Da havre har højt fiberindhold og lavt energi indhold gør det valset havre til et sikkert foder.

Ved valsning af havren bliver skallen slået itu, så der er direkte adgang til næringsstofferne.  Ulempen ved denne process er at havrens holdbarhed afkortes til kun et par uger.

Havre er den kornsort, der oftest bruges til heste. Den bruges på grund af den hurtige og let fordøjelige energi, den tilfører hesten.

Protein-, lysin-, vitamin- og mineralindholdet er lavt. Det er fiberindholdet også, det er dog højere end i de andre kornsorter. Stivelsen i havre består af korte og simple molekyler, som hesten nemt kan nedbryde og fordøje i tyndtarmen, hvis, og kun hvis, den samlede mængde ikke er for stor. Varmebehandling er derfor ikke nødvendig. Skallen er rimelig blød, og heste kan nemt tygge den. Ældre heste og heste med dårlige tænder kan dog have gavn af at havren varmebehandles/mikroniseres.

Får hesten for store mængder, kan det give fordøjelses forstyrrelser i stortarmen og med heraf følgende problematikker. Havre er meget debatteret i forhold til den type energi, det giver. Det er hurtige kulhydrater, som nogle heste reagerer på, ved at blive overtændte – ligesom vi kan reagere på sukker. Det kan både skyldes de hurtige kulhydrater og havrens indhold af avenine, et alkaloid der stimulerer centralnervesystemet.

Reagerer hesten voldsomt på havre, er det bedre at fodre den med noget, der har et lavt stivelsesindhold og et højt indhold af fibre og olie.

Hvis hesten ikke har behov for en høj mængde af hurtig energi, vil sukker og stivelse kun belaste mave- og tarmsystemet. Korn giver ikke særlig mange tyggebevægelser, sammenlignet med tygningen af grovfoder, der giver tre til fire gange så mange tyggebevægelser. Det betyder, at der ikke dannes særlig meget spyt. Spyttet neutraliserer mavesyren, og derfor kommer der for meget syre i mavesækken og tarmene under fordøjelsen af korn.

Mange heste reagerer på hurtige kulhydrater, som børn reagerer på sukker. Deres blodsukker ryger op, og de vil være først urolige og tændte for dernæst at blive sløve og trætte. Kulhydratrigt foder giver heller ikke samme mæthedsfornemmelse som et fiberrigt foder. Et fiberrigt foder vil endvidere holde hesten beskæftiget i længere tid.

Korn har et calcium- og fosforindhold der er under en til to, hvilket er det modsatte af, hvad der er godt for heste. Drægtige hopper og ungheste skal for eksempel helst have et kalk-/fosforniveau, der hedder to til en. Altså dobbelt så meget kalk som fosfor. Derfor skal heste, der fodres med meget korn have et kalktilskud, så knoglerne ikke afkalkes.

Fodres der i de rette mængder efter den rette bearbejdning af kornet og efter en foderplan, er korn et glimrende supplement og en god energikilde. Der fodres nu med overdreven brug af ubearbejdet korn – på den måde får korn et dårligere og dårligere ry. Det er synd og skam. Brug det på sund og gavnlig vis.

Havre er godt til præstationshesten

Højtydende heste som galopheste har brug for kulhydrater, for at få deres energibehov dækket. Det meget hurtige og anaerobe arbejde, som galophestes muskelceller skal præstere, kræver, at de forsynes med hurtigt tilgængelig og let optagelig energi for, at der ikke ophobes for meget mælkesyre. Den har stadig brug for fiberrig fodring ved siden af, for at holde stortarmens bakterier i skak og sikre dens mæthedsfornemmelse – men kulhydrater dét har den brug for.

En dressurhest eller distancehest udfører som regel arbejde i et regelmæssigt tempo, hvor hesten kan nå at optage ilt undervejs (aerobt arbejde). Her har hesten større glæde af langsomme energikilder. Hesten er på den måde dækket ind i længere tid og undgår store udsving i blodsukkerniveauet. Det er foder baseret på fordøjelige fibre, olie og en mindre mængde stivelse end til galophesten. En hest i arbejde vil være svær at dække ind alene på foder bestående af fordøjelige fibre og fedtstoffer, derfor er det nødvendigt også at tilføre stivelse.