Udgivet i Skriv en kommentar

Innordic: Det startede med en undren

Innordic Logo

Innordic: Det startede med en undren

Innordic er stiftet af ægteparret Svenning og Anette Tvede Juhl tilbage i 2008, og siden er det blevet til en række gennemtestede og meget effektive produkter til glæde for ridesporten.

Som så meget andet startede eventyret med nogle ponyer. Døtrene Louise og Josefine sprang på højeste niveau, og her mødes iværksætter Svenning af en udfordring som han ville løse. Det var tydeligt at mærke at ponyerne på tredjedagen var mere trætte, og “potterne hang lidt lavt”.

Man kan tilføre heste energi på to måder, fortæller Svenning, der af natur godt kan lide at tænke over tingene, være iværksætter og finde løsninger. Forskning dokumenterer, at der er to måder at tilfører energi til heste, det er enten via sukker eller fedt. Da sukker ikke er godt for heste, kastede Svenning sig over at finde en løsning med fedt. Heldigvis var der gode folk at sparre med, da Svenning dengang var ansat på en fabrik, der arbejder med planteolie.

En fed løsning

Med fedt som udgangspunkt skulle der tages hensyn til hestens begrænsede evne til at nedbryde fedt. Da de ingen galdeblære har + det faktum, at foderet har en tidsbegrænset rejse gennem mavesystemet, bør mængden af fedt i foderet/tilskuddet ikke overstige 10-12%, forklarer Svenning, og fortsætter;

”Vi fik løst problemstillingen med begrænset optagelse samt mængde ved at udvikle en plantefedt, der emulgerer i vand, og skaber en energi, der ligger sig i depot, klar til, når hesten skal bruge det.”

Innordics første produkt Kompeet var født. Svenning og Anettes døtre mærkede stor forbedring på både ponyernes arbejdsglæde og udholdenhed. Desuden har Kompeet vist sig at være gavnligt i forhold til mælkesyreproblematikken, man møder ved krævende præstationer flere dage i træk. Mælkesyren udebliver, fordi mængden af glykogen ikke kommer i bund, fortæller Svenning.

Ud på markedet

Med de fantastiske erfaringer i baggagen satte ægteparret sig for at lancere Kompeet ved Hest & Rytter messen i Herning, 2010. Fordelene var mange og succes historier var der mange at fortælle om I begyndelsen blev Innordic mødt af en sund skeptisk fra branchen, men med de mange succeshistorier, blev produktet hurtigt efterspurgt.

En af måderne Innordic fik udbredt deres produkt var ved at ’forære’ det til kunderne med budskabet “betal hvis det virker’”. Det virkede, og betalinger faldt for kunderne skulle jo bruge det igen, fortæller Svenning med et smil.

Siden har Innordic udviklet en række produkter til både heste og hunde.

Du kan se og læse flere specifikke detaljer om Innordic’s produkter i shoppen på www.ravnholm.dk

Skriv et svar