Udgivet i

Hvorfor Urtefarm.

Hvorfor Urtefarm
Hvorfor Urtefarm.
Urtefarm er hjemhørende på den gamle Sønderskov Mølle, i den sydjyske stationsby Brørup. Smukt beliggende med egen sø og eng og naturen som direkte inspiration til hverdagen på den gamle mølle. Det er her, den tidligere Danmarksmester i Hø, Dines Holm og hans stab, udvikler produkter med naturen som hovedingrediens.
Urtefarms passion for urter, har givet dem en betydelig viden, lige fra erfaring i forskellige kulturteknikker og forarbejdning, til indsigt i alle de gavnlige egenskaber urterne har. Ydermere har man også fundet ud af, at nogle urter får supplerende virkning og effekt i kombination med andre naturlige og allerede anerkendte ingredienser, såsom f.eks. raps og hvede.
Kombinationen af Urtefarms betydelige viden om urter og studier i hestes behov for sporstoffer, essentielle fedt- og aminosyrer og hvordan disse har indvirkning på fordøjelsessystemet, er baggrunden for den 100% naturlig fremstillede serie af tilskudsprodukter de i dag kan tilbyde og fortsat udvikler på.
Det giver en stor tillid til produkternes kvalitet og virkning, og du kan altid finde et produkt, som understøtter præcis det område, hvor din hest har udfordringer. Urtefarm ønsker at bidrage med produkter, der udover at hjælpe til at løse forskellige udfordringer, også fremmer den generelle sundhed hos hestene.
Urtefarm samarbejder med en række forskere og fagfolk såvel i Danmark, som i udlandet omkring urters virkning og anvendelse, ligesom deres store netværk af dyrlæger, kunder og leverandører i hele verden sætter dem i stand til at udvikle og sammensætte helt unikke produkter. Urtefarm har dygtige konsulenter ansat, som altid er klar med råd og vejledning, for at sikre seriøs og kompetent rådgivning omkring deres produkter og anvendelsen.
Ravnholm Foderhus’ samarbejde med Urtefarm og Dines Holm, går mange år tilbage…. tilbage til tiden hvor vi drev Havreholm Slot og Dines leverede spændende urter til slottets, dengang anmelder roste køkken.
Vi var betaget af Urtefarms passion, viden og kvalitet. Det var derfor helt naturligt at vores samarbejde udviklede sig til at Urtefarms produkter blev en naturlig del af foderplanen til vores heste. Det har været en spændende rejse, hvor mange hesteproblematikker er blevet drøftet og løst med Dines store hesteviden og kendskab til urternes gavnlige egenskaber.
Urtefarm har en klar vision om at producere de bedste og mest innovative tilskud til heste – så når du vælger Urtefarm får du ekspertviden med i købet.
Du finder Urtefarms sortiment her
Charlotte Trille Høyer