Udgivet i Skriv en kommentar

Er din hest overvægtig eller blot mervægtig?

Dr. Nicolai Jarløv

Er din hest overvægtig eller blot mervægtig?

Stemningen og spørgelysten er helt i top hos Ravnholm Foderhus’ gæster tirsdag aften. Aftenens tema er mervægt hos heste; “Overvægt beskriver nemlig ikke fænomenet korrekt,” fortæller manden i centrum, dyrlæge og Ph. d. Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hestepraksis. En af konklusionerne hesteejerne tog med hjem, er budskabet om, at din hest godt kan få for meget træstof, som er det vi finder i wrap, hø mm. Det kan ovenikøbet have en negativ effekt på hestens præstationsevne.

Grænser for hestens tarmsystem

Oplever du, at din hest er oppustet, energiniveauet er lavt og alle test viser, at hverken bentøj, blodprøver eller andre kliniske undersøgelser er alarmerende? Typisk giver hesteejer i disse tilfælde deres heste mere grovfoder, men problemet forsvinder ikke – det forværres måske endda, fortæller Jarløv. Årsagen kan findes i hestens tarmsystems evne til at nedbryde de træstoffer og plantefibre, der findes i fx wrap og hø.

En hest kan omsætte 1,5 kilo tørstof per 100 kilo hest dagligt. Overfodrer man, er der risiko for, at ufordøjet grovfoder samler sig i hestens blind- og tyktarm, hvor det trækker væske ind i tarmsystemet, og hesten bliver tungere/mervægtig og mere vommet,” forklarer Nicolai Jarløv.

Har du styr på, hvor mange plantefibre din hest får dagligt? Med en grovfoderanalyse får du svar på netop mængden af træstof og plantefibre.

Lad Ravnholm Foderhus hjælpe dig med analysen. Bestil her: https://ravnholm.dk/produkt/bestil-grovfoderanalyse/

Græs og grovfoder på folden er en joker i foderplanen

Der er nu styr på foderplanen, men din hest er stadig lidt oppustet, og modstanden under ridning er ikke helt forsvundet. Måske er din hest så heldig, at den har adgang til græs eller på anden måde får grovfoder på folden, og så skal det regnes med ind i foderplanen.

Nicolai forklarer, at en hest æder 3-5 kilo græs per time, og sammen med tilhørerne blev han enig med dem om, at en hest går gennemsnitligt fem timer på fold. Ved græs på folden får hesten således 600 gram ekstra tørstof per time. Efter fem timer på fold svarer det til cirka 3 kilo tørstof, der skal tages højde for i foderplanen. Grovfoder tildeling på folden er således helt i orden. Der skal blot tages højde for det, svarer Nicolai på et spørgsmål fra en tilhører.  

TEST: Er din hest overvægtig eller blot mervægtig? Træk to fingre langs hestens ribben med moderat tryk. Kan du mærke dem, så er din hest ikke overvægtig.

Hvad gør I, hvis I får at vide, jeres hest ser tyk ud?” spørger Nicolai publikum. Svaret er, at man typisk skærer ned på fuldfoderet. Det ekstra vand i tarmene er svært for dyrlæger at diagnosticere, og hesteejere der tror deres hest er overvægtig sætter den, som tilhørerne svarer netop ofte ned i krybbefoder, og det giver ikke just mere energi, fremhæver Nicolai.

VIDSTE DU: Typisk går trav- og galopheste ikke på græs de sidste ti dage op til et løb!

 Lyt til modstand

Hestens muskler har et højt sukkerindhold, da de er lavet til at kunne flygte ved er højt eksplosivt niveau. Forståelse for dannelsen af mælkesyre i musklerne er derfor et omdrejningspunkt for utallige studier i forhold til præstationsevne. Velfungerende heste har velfungerende præstationsevne, fortæller Nicolai, og fortæller om et studie af sammenhængen mellem hesten mervægt og dannelsen af mælkesyre i musklerne.

Første test viste, at dannelsen af mælkesyre i musklerne stiger med den intensitet, vi rider – skridt, trav, galop. De seks dressur- og seks springtestheste blev ved næste test tilført først 30 kilo mervægt ved vægtlodder. Testen viste at mængden af mælkesyre i musklerne steg tidligere jo mere vægt, der blev tilført. Ved tilførslen af 50 kilo mervægt – og her taler vi kun om hestens mervægt – kunne mælkesyren endda spores i hestens muskler næste dag.

Samme test blev udført efter, at have slanket hestene med 20 kilo, og alle test viste utvetydigt, at hesten vægt ved samme ridetid, har stor indflydelse på mælkesyredannelsen i musklerne og derved også hestens præstationsevne.

Ekstra vægt fra fx ophobet væske i blind- og tyktarm, resulterer i oppustet hest med lavt energiniveau, hvilket medfører en hest, der viser modstand under ridning, og hvad gør vi som ryttere ved modstand,” spørger Nicolai, og svarer selv; “Jo mere modstand – jo mere rider vi, hvilket den netop gennemgåede test viser, giver mere mælkesyre i musklerne, og så har vi en ond cirkel. Så lyt til din hest’ modstand.”  

Afsluttende spørgsmål og pointer

Publikum: Kan min hest godt gå nogle timer uden grovfoder?

Nicolai Jarløv: Ja. Der vil altid være lidt stråfoder i hestens mave. Det tager cirka 36 timer for hesten at fordøje sit foder fra mund til endetarm.

 —

Publikum: Min hest vil ikke tage på og den sluger sit foder.

Nicolai Jarløv: Nogle hestetænder får misforstået meget raspe-kærlighed, hvilket kan resultere i, at tænderne inde bagved raspes for små, og hesten ikke får tygget og dermed udnyttet sit foder til fulde. Fortænderne skal ikke være længere end tænderne inde bagved.

 —

Publikum: Hvor længe anbefaler du, at heste går på fold?

Nicolai Jarløv: Det afhænger af, hvad du kræver, den skal præstere.

 —

Publikum: Hvordan skal man fodre sin hest efter en forstoppelse eller kolik?

Nicolai Jarløv: Jeg anbefaler faste med fodring af ⅛ af normal krybbefoder og hø kun i små mængder i et til halvandet døgn efter forstoppelse.

Ravnholm Foderhus takker dyrlæge og Ph. d Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hestepraksis for et udbytterigt foredrag om hestens mervægt, og vil du være med næste gang, vi har et arrangement, så hold dig opdateret på vores Facebook her. 

Af Desirée Larsen

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er præ- og pro- biotika ?

Hvad er præ- og pro- biotika ?

Hvordan forebygger vi en usund balance og styrker en sund flora, blandt de bakterier der er at finde i hestens stortarm ? Og hvordan kan vi nå at forebygge dette inden hestene kommer på det hidsige sommergræs ?

Størstedelen af hestens mave tarm system består af en stortarm, der indeholder mange millioner bakterier. Disse bakterier spiser kulhydrater (fibre) for hesten, og hvad der er tilbage efter måltidet, og de affaldsstoffer som bakterierne efterlader, er de næringsstoffer som hesten optager og primært skal leve af.

Bakterierne har til huse på hestens tarmvæg, og formerer sig ved lynets hast når de har de optimale betingelser. De forskellige bakterier er hver især specialiserede i at spise forskellige typer af kulhydrater, ligesom de elsker fastfood (sukker-former, som eksempelvis fruktan)

Hestens bakterie-flora består af ”gode” bakterier og ”dårlige” bakterier, afhængigt om det er bakterier der formår at nedbryde hestens foder, eller om det er bakterier der udskiller affaldsstoffer som hesten ikke kan håndtere/tåle i større mængder.

Kampen blandt de ”gode” og de ”dårlige” bakterier er hård og kræver først og fremmest energi, således at bakterierne kan vokse sig til flere, og dermed udkonkurrere pladsen for de andre.

Derfor er det vigtigt, for hestens sundhed og trivsel, samt optagelse af de rette næringsstoffer, at forholdet mellem de ”gode” og ”dårlige” bakterier er optimale, og at vi gør alt hvad vi kan for at give de rette betingelser for, at de gode bakterier har det bedst muligt.

De bedste betingelser for de gode bakterier er; rigelige mængder grovfoder (kontinuerligt indtag gennem hele døgnet) og så lidt krybbe foder som muligt.

Der udover er det vigtigt, at det der så kommer i krybben, om det blot er vitaminer og mineraler, eller større mængder der er aktuelt, at kvaliteten er den rette; 1) at der er minimalt med stivelse, 2) at der er minimalt med ”fyld” hesten ikke kan fordøje og 3) ingen korn eller korn-rester, der vil skabe gode betingelser for de ”dårlige” bakterier.

Hvis man ønsker at skabe en endnu større vækst og gode forhold til de gode bakterier, kan det være en god ide at tildele præ- eller pro-biotika.

Præbiotika er foder til de ”gode” bakterier, noget der er lettilgængeligt, og som de ”dårlige” bakterier ikke kan nyde godt af. Altså nærings- eller aktive -stoffer, der fremmer væksten af de ”gode” bakterier

Eksempelvis kunne præbiotika være;

Nordic Healthy Digestion og Nordic Optimal

Probiotika er tildelingen af “gode” bakterier, og gives i de tilfælde, hvor det vurderes, at hestens bakterie-balance ikke kan stabiliseres, og at de ”dårlige” bakterier er blevet så mangfoldige, at de ”gode” bakterier ikke længere kan vinde kampen om pladsen. Altså til heste med manglende eller ubalanceret bakterier-flora.

Eksempler på probiotika kunne være; Nordic Levu Pro fra Nordic Horse

Kilde.: Nordic Horse

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Det er tid til indgræsning

Det er tid til indgræsning

Det er tid til indgræsning

Foråret og varmen har i den grad ladet vente på sig, men nu begynder vi så småt at mærke de stigende temperaturer, græsset spirer og vores heste kigger sultent efter de store grønne marker. De glæder sig til at stikke mulen ned i den grønne himmel og bare gumle løs. Her skal du som hesteforælder være opmærksom, for det er ikke alle heste, der kan gå på græs dagen lang uden at blive for tykke eller i værste fald forfangen.

Der er flere ting som mængden af græs, græssorterne på marken samt indholdet af sukker/fruktan, der har betydning for din indgræsning, men en god tommelfingerregel i alle tilfælde er, at man gradvist øger indgræsningstiden for på den måde at vænne hesten til græsset.

Tilvænningsperiode

Når hestene lukkes på græs om foråret, er det vigtigt at tilvænne dem langsomt. Græsspirerne indeholder store mængder kulhydrater, proteiner og vand. Her skal stortarmens mikroorganismer langsomt tilvænnes det høje sukkerindhold. Græs indeholder fruktan, hvilket er et sukker der ikke kan nedbrydes i hestens tyndtarm, som normalt sukker. Hvis hesten spiser meget fruktanholdigt græs vil dette kunne resultere i fejlgæring i hestens stortarm, som kan medføre kolik og forfangenhed. For at undgå dette anbefales en tilvænningsperiode over nogle uger, hvor græsningstiden langsomt øges.

Tilvænningsperioden bør strække sig over 14 dage til en måned, for at sikre en så skånsom overgang som muligt. Nedenstående er et eksempel på en indgræsningsplan, men hold altid øje med din hest ve og vel. De er som os mennesker unikke og behov kan variere.

Dag 1-2: Græsses for hånd i 10-15 min./dag

Dag 3-5: Tiden øges til 30-45 min./dag

Dag 6-7: Her må der græsses i ca. 1 time/dag

Dag 8-9: Græs mellem 2-3 timer/dag

Dag 10-12: Op til 6 timers græs

Dag 12-14: Helt op til mellem 8-10 timer/dag

>Dag 14: Din hest er indgræsset

Græsset påvirkes af vejret
Forår og efterår, hvor temperaturerne varierer meget i løbet af døgnet, skal man være ekstra opmærksom. Her dannes der om dagen sukker (herunder fruktan) i græsset ved fotosyntese, som det bruger til vækst. Er der frost om natten vil sukkerindholdet være højt i græsset om morgenen, da væksten i græsset hæmmes ved lave temperaturer. En pludselig stigning i indtag af sukker, og især fruktan, kan danne store mængder mælkesyre i tarmen, som vil ødelægge gavnlige bakterier i tarmen og derved forårsage store mængder endotoksiner i blodbanerne. Dette kan i sidste ende medvirke til forfangenhed.

God fornøjelse med indgræsningen og glædeligt forår herfra.

Kilde: Den store forfangenhedsguide – Fodring, forebyggelse og behandling af dyrlæge Randi Lintrup.
Den store foderbog af dyrlæge Nanna Luthersson.

Det er tid til indgræsning