Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er præ- og pro- biotika ?

Hvad er præ- og pro- biotika ?

Hvordan forebygger vi en usund balance og styrker en sund flora, blandt de bakterier der er at finde i hestens stortarm ? Og hvordan kan vi nå at forebygge dette inden hestene kommer på det hidsige sommergræs ?

Størstedelen af hestens mave tarm system består af en stortarm, der indeholder mange millioner bakterier. Disse bakterier spiser kulhydrater (fibre) for hesten, og hvad der er tilbage efter måltidet, og de affaldsstoffer som bakterierne efterlader, er de næringsstoffer som hesten optager og primært skal leve af.

Bakterierne har til huse på hestens tarmvæg, og formerer sig ved lynets hast når de har de optimale betingelser. De forskellige bakterier er hver især specialiserede i at spise forskellige typer af kulhydrater, ligesom de elsker fastfood (sukker-former, som eksempelvis fruktan)

Hestens bakterie-flora består af ”gode” bakterier og ”dårlige” bakterier, afhængigt om det er bakterier der formår at nedbryde hestens foder, eller om det er bakterier der udskiller affaldsstoffer som hesten ikke kan håndtere/tåle i større mængder.

Kampen blandt de ”gode” og de ”dårlige” bakterier er hård og kræver først og fremmest energi, således at bakterierne kan vokse sig til flere, og dermed udkonkurrere pladsen for de andre.

Derfor er det vigtigt, for hestens sundhed og trivsel, samt optagelse af de rette næringsstoffer, at forholdet mellem de ”gode” og ”dårlige” bakterier er optimale, og at vi gør alt hvad vi kan for at give de rette betingelser for, at de gode bakterier har det bedst muligt.

De bedste betingelser for de gode bakterier er; rigelige mængder grovfoder (kontinuerligt indtag gennem hele døgnet) og så lidt krybbe foder som muligt.

Der udover er det vigtigt, at det der så kommer i krybben, om det blot er vitaminer og mineraler, eller større mængder der er aktuelt, at kvaliteten er den rette; 1) at der er minimalt med stivelse, 2) at der er minimalt med ”fyld” hesten ikke kan fordøje og 3) ingen korn eller korn-rester, der vil skabe gode betingelser for de ”dårlige” bakterier.

Hvis man ønsker at skabe en endnu større vækst og gode forhold til de gode bakterier, kan det være en god ide at tildele præ- eller pro-biotika.

Præbiotika er foder til de ”gode” bakterier, noget der er lettilgængeligt, og som de ”dårlige” bakterier ikke kan nyde godt af. Altså nærings- eller aktive -stoffer, der fremmer væksten af de ”gode” bakterier

Eksempelvis kunne præbiotika være;

Nordic Healthy Digestion og Nordic Optimal

Probiotika er tildelingen af “gode” bakterier, og gives i de tilfælde, hvor det vurderes, at hestens bakterie-balance ikke kan stabiliseres, og at de ”dårlige” bakterier er blevet så mangfoldige, at de ”gode” bakterier ikke længere kan vinde kampen om pladsen. Altså til heste med manglende eller ubalanceret bakterier-flora.

Eksempler på probiotika kunne være; Nordic Levu Pro fra Nordic Horse

Kilde.: Nordic Horse

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Det er tid til indgræsning

Det er tid til indgræsning

Det er tid til indgræsning

Foråret og varmen har i den grad ladet vente på sig, men nu begynder vi så småt at mærke de stigende temperaturer, græsset spirer og vores heste kigger sultent efter de store grønne marker. De glæder sig til at stikke mulen ned i den grønne himmel og bare gumle løs. Her skal du som hesteforælder være opmærksom, for det er ikke alle heste, der kan gå på græs dagen lang uden at blive for tykke eller i værste fald forfangen.

Der er flere ting som mængden af græs, græssorterne på marken samt indholdet af sukker/fruktan, der har betydning for din indgræsning, men en god tommelfingerregel i alle tilfælde er, at man gradvist øger indgræsningstiden for på den måde at vænne hesten til græsset.

Tilvænningsperiode

Når hestene lukkes på græs om foråret, er det vigtigt at tilvænne dem langsomt. Græsspirerne indeholder store mængder kulhydrater, proteiner og vand. Her skal stortarmens mikroorganismer langsomt tilvænnes det høje sukkerindhold. Græs indeholder fruktan, hvilket er et sukker der ikke kan nedbrydes i hestens tyndtarm, som normalt sukker. Hvis hesten spiser meget fruktanholdigt græs vil dette kunne resultere i fejlgæring i hestens stortarm, som kan medføre kolik og forfangenhed. For at undgå dette anbefales en tilvænningsperiode over nogle uger, hvor græsningstiden langsomt øges.

Tilvænningsperioden bør strække sig over 14 dage til en måned, for at sikre en så skånsom overgang som muligt. Nedenstående er et eksempel på en indgræsningsplan, men hold altid øje med din hest ve og vel. De er som os mennesker unikke og behov kan variere.

Dag 1-2: Græsses for hånd i 10-15 min./dag

Dag 3-5: Tiden øges til 30-45 min./dag

Dag 6-7: Her må der græsses i ca. 1 time/dag

Dag 8-9: Græs mellem 2-3 timer/dag

Dag 10-12: Op til 6 timers græs

Dag 12-14: Helt op til mellem 8-10 timer/dag

>Dag 14: Din hest er indgræsset

Græsset påvirkes af vejret
Forår og efterår, hvor temperaturerne varierer meget i løbet af døgnet, skal man være ekstra opmærksom. Her dannes der om dagen sukker (herunder fruktan) i græsset ved fotosyntese, som det bruger til vækst. Er der frost om natten vil sukkerindholdet være højt i græsset om morgenen, da væksten i græsset hæmmes ved lave temperaturer. En pludselig stigning i indtag af sukker, og især fruktan, kan danne store mængder mælkesyre i tarmen, som vil ødelægge gavnlige bakterier i tarmen og derved forårsage store mængder endotoksiner i blodbanerne. Dette kan i sidste ende medvirke til forfangenhed.

God fornøjelse med indgræsningen og glædeligt forår herfra.

Kilde: Den store forfangenhedsguide – Fodring, forebyggelse og behandling af dyrlæge Randi Lintrup.
Den store foderbog af dyrlæge Nanna Luthersson.

Det er tid til indgræsning