Mash

I dag findes der mange forskellige typer mash, hvilket kan være svært at finde rundt i. Mash anvendes med mange forskellige formål, nogle giver mash, som et lille lækkert ekstra måltid et par gange om ugen. Andre bruger det til at skjule medicin eller tilskud og bruger det derfor dagligt.

Oprindeligt gav man mash for at give ekstra energi i perioder, hvor hesten arbejde hårdere. Det kunne være, når hestene gik lange dage i marken og pløjede, hentede korn og neg i høstperioden eller kørehestene havde ekstra lange ture. Dengang var det ofte en del af hestens normale foder, som blev overhældt vand for at de også optog mere væske.