Beskrivelse
Urtefarm Cool Down Ekstrakt
Urtefarm Cool Down Ekstrakt med Baldrian er en specielt sammensatte urteblanding, hvis virkning tilsammen giver en beroligende effekt, samt en korrekt tilførsel af organiske sporstoffer, der er med til at stabilisere hestens psykiske tilstand.
Nogle heste er naturligt mere ængstelige end andre. En hest der er nervøs eller stresset, vil have vanskeligt ved at præstere, og det forringer hestens generelle velfærd.
Anvendes til heste med akut stress, ved transport eller heste der udviser angst for dyrlæge eller smed.
Kan anvendes i kombination med cool down urteblanding for en kraftigere effekt.
Vi anbefaler, at man kontakter dyrlæge, ved tvivl om hestens generelle trivsel.
Tilskud til heste.
Ingredienser: Denatureret alkohol, ekstrakt af: Baldrian, Kamille, Humle, Citronmelisse
Cool Down Ekstrakt indeholder alkohol – Vi anbefaler, at man holder sig orienteret om ændringer/tilføjelser i gældende FEI regler.
Anbefalet daglig dosis: 5 dråber pr. 100 kg hest
Mindst holdbar til 24 måneder efter produktionsdato.
Hvad er Baldrian
Lægeplanten valeriane, også kaldet baldrian, er et af de mest anvendte naturmidler mod uro og søvnløshed gennem tiderne. I Danmark er midler med baldrian godkendt som naturlægemidler. Det giver forbrugerne en vis sikkerhed for kvaliteten af produkterne og deres indhold af de kemiske stoffer, der menes at have en beroligende virkning.
Naturlægemiddel mod søvnløshed og uro
Baldrian stammer fra roden af valerianeplanten, Valeriana officinalis. Midlet har i mange tusinde år været brugt som naturmiddel mod søvnløshed, kramper, migræne, gigt, nervøse lidelser og endda ved bedøvelse, til mennesker. I dag er baldrian et godkendt naturlægemiddel mod uro og søvnbesvær.
Lægemiddelstyrelsen har gennemgået den europæiske og amerikanske litteratur, der findes om planten, og givet grønt lys for, at midlet har en virkning mod lette symptomer på uro og søvnbesvær, hos mennesker og dyr.
Hvordan virker midler med baldrian?
De mange studier af baldrian, der er lavet på mennesker og dyr, har vist, at baldrian faktisk har en mildt sløvende effekt. Man har kunnet måle, at baldrian indeholder kemiske stoffer, der virker som budbringere mellem hjernens celler. Nogle af stofferne kan virke som hæmmende signalstoffer eller øge virkningen af andre hæmmende signalstoffer i hjernen, og på denne måde giver baldrian den sløvende virkning.