Grovfoderanalyse

Grovfoderanalyse

GROVFODERANALYSE – HVAD ER GROVFODER

Grovfoder er en betegnelse der dækker foderstoffer som hø, ensilage og wrap. Friskt græs er også grovfoder, her er indholdet af vand blot meget højere, omkring 80 pct. i forhold til f.eks. hø med 15 pct. vand. Stråfoder bliver også brugt som betegnelse for grovfoder. Halm er ikke hestefoder men strøelse der dog kan bidrage til tyggetid.
Tyggetid er vigtigt for hestens fordøjelse, fordi når hesten tygger produceres der spyt og spyttet er med til at neutraliserer mavesyre som heste producerer uanset om den spiser eller ej.
Hestens grovfoder er det basale udgangspunkt for dens foderplan og således også det basale udgangspunkt for dens trivsel. Grovfoderet bør som udgangspunkt minimum være 60 % af hestens samlede daglige foder, og skal være af god kvalitet. En tommelfingerregel er, at en hest bør have 1½ kg. hø pr. 100 kg. hest, hvilket vil sige 9 kg. hø til en 600 kg. hest.
Husk på, at hesten fra naturens side er designet til at spise græs og plantedele.

GROVFORDER – GRUDSTENEN FOR FODERPLANEN

Vi skal kende næringsindholdet i grovfoderet for at kunne lægge en fornuftig foderplan til vores hest. Det er næringsstofferne som kulhydrat, fedt og protein, samt vitaminer og mineraler, som hesten skal tilføres i forskellige mængder for at dække dens behov.
Vi skal også kende:
– Hestetype
– Brugsmønstre
– Analyseresultat af det anvendte grovfoder
Herfra kan vi så sammensætte vores kraftfoder og tilskudsfoder. Bestil grovfoderanalyse

GROVFODERANALYSE – NÆRINGSINDHOLD YDERST VARIERET

Med udgangspunkt i en foderanalyse af grovfo­deret kan det let beregnes, hvad hestene man­gler af næringsstoffer og hvilket tilskudsfoder og/eller kraftfoder det passer at supplere med i foderplanen, hvis dette er nødvendigt. Foder­analysen er således klart det bedste hjælpem­iddel til, at tydeliggøre hvad hestens grovfoder skal suppleres med. Derfor bør man altid eft­erspørge en analyse på det hø eller wrap som indkøbes fra landmand eller foderleverandør.
I de tilfælde hvor det ikke er muligt at skaffe en grovfoder analyse fra foderleverandøren kan Ravnholm Foderhus hjælpe dig.
Du kan bestille og læse mere om de 3 typer af grovfoderanalyse Ravnholm Foderhus tilbyder her.
God fornøjelse
Charlotte Trille Høyer